På årets første dag er det som digitalt bureau nærliggende at gøre status over 2015. Der er masser at tage fat i, men en af de store dyr i åbenbaringen er Google´s hemmelighedsfulde opdateringer af deres søgelogaritmer. Dem var der nogle stykker af i 2015, bl.a. en større i foråret, der flyttede vægtningen til mobile. Nu skulle du for alvor være skarp på smartphones og tablets for at få lov at beholde eller gå frem på dine væsentlige søgeord. Det havde og har stor betydning for alle på nettet, også for mange af vore kunders rankings (placeringer) i søgeresultater. Det er såvel en mulighed som en trussel, fordi det var som at få nye kort ved pokerbordet. Men SEO ses på bundlinjen, så rådet er: Få styr på de mobile platforme. Det er her dine besøgende ser dit website først statistisk set. Det gik op for en del i 2015, at Google tog den udvikling ret alvorligt.

RankBrain
Den anden nyhed er mere futuristisk. Google indførte 1. generation af artificiel intelligens til at udgøre måske op til 1/3 af deres ufattelige globale gennemgange af alle websites. Welcome to RankBrain. De fleste er enige om datoen for RankBrains fødsel, nemlig 25. oktober 2015. Bl.a. kan Rankbrain oversætte ord og semantisk indhold til såkaldte matematiske vektorer, der gør, at søger du på f.eks. “Hollande” så vil du også få sekundære søgeresultater, der i højere grad tolker til nærliggende betydninger som “Frankrigs præsident ” eller hans hustru/elskerinde eller “Holland”, og selv lærer af optimere relevancen over tid.
Hermed lægges vægten endnu mere på semantiske, betydningsbærende tolkninger af stadig mere menneskelignende kvalitet. Rankbrain er kun en af + 200 ranking faktorer i Google´s “guddommelige algoritme”, men de er indbyrdes vægtede, og Rankbrain skønnes b.la. fra interviews med Google selv at være den tredje vigtigste allerede.
Så velkommen til 2016, hvor artificiel intelligens ikke længere føles kunstig.

For bedre råd og løsninger i digital markedsføring i 2016, send os en mail eller grib en telefon. Face to face har vi sikkert meget at tale om, deler gerne relevant og konkret viden, og ideer og koncepter med dig og din virksomhed.